Ved ankomst blev vi mødt af en smilende sød dame som hurtigt fik vores værelses nøgler fundet frem. Da vi spurgte hvor vi kunne parkere vores motorcykler, gik hun straks med udenfor og anviste hvor der var parkeringsmuligheder.
Aftensmaden blev indtaget på restaurantens udendørs terasse, hvor udsigten er storslået. Maden smagte godt og blev serveret af en flink ung mand.
Værelserne var pæne og rene, dog lidt små, men det var vi blevet advaret om allerede ved indtjekning.
Alt i alt et fint gammelt hotel, som vi sagtens kunne finde på at besøge igen.