Vi havde booket 11 dage 29.aug - 9.sept.
Den 29. aug. kl. 10, havde vi stadig ingen adresse og vrbo måtte kontakte udlejeren. Da vi ankom kl. 16, var der gammelt mad i skabe og køleskab, en fyldt skraldepose, et tykt lag skidt på hele gulvet, beskidt sengetøj og tykt støv over det hele. Lugten var helt ubeskrivelig. Robin, den lokale kontaktperson, fortalte at han havde fået besked om at vi kom 2 timer forinden, og der sidst havde boet nogle i lejligheden for ca. 3 måneder siden. Han skulle bruge 1 time til at gøre rent. Vi kom tilbage ca. 1,5 time senere. Der lugtede stadig i lejligheden, alt køkkenudstyr var beskidt, ovn og stegepander fyldt med rust, blod på lagnet, affald i skufferne og gammelt solcreme, brugt roll-on/sæber/cremer på badeværelset. I klædeskabet var der støvede tæpper og hovedpuder med gulligt betræk der stank af sved. Ventilatoren havde et tykt lag støv på både gitter og propel. Tæppet på sofaen var støvet og beskidt. En sengelampe var knækket og hang i ledningen. Der var myrer på badeværelset og i køkkenskabet. Udlejer (Siobhan) skrev til os, at hun ville refundere alt minus et mindre aftalt beløb hvis vi forlod lejligheden dagen efter. Det takkede vi ja tak til, da jeg er stærkt immundæmpet og ikke tåler disse forhold. Vi rejste den 30. aug. som aftalt. Herefter har Siobhan været svær at komme i kontakt med. Vi rykkede mange gange, og den 8. okt. refunderede hun et betydeligt mindre beløb end vi var blevet lovet, og lukkede derefter af for al kontakt.